AttraktionerMuseer
National September 11 Memorial & Museum
National September 11 Memorial & Museum åbnede i 2014, 13 år efter terrorangrebet, der ændrede verden.
Mindested og museum
National September 11 Memorial & Museum, ofte bare kaldet 9/11 Museum, fungerer som mindested og museum for terrorangrebet 9/11. Det ligger på samme sted, hvor de to tårne stod, inden de blev ødelagt ved angrebet.
9/11 Museum har et areal på 11.000 m2, og har både faste og særudstillinger. En stor del af museet handler om selve angrebet, og hvad der skete i tårnene den september morgen. Meget af udstillingen er dedikeret til de 2977 ofre, hvor man får et indblik i, hvem ofrene var. Museet fortæller primært om de tab, angrebene har været skyld i, men også om tiden efter, hvor det amerikanske samfund måtte stå sammen for at komme igennem den store tragedie, der havde ramt nationen.
Omfattende samling
Museets samling indeholder mere end 40.000 fotografier, 14.000 genstande, 3500 lydfiler og 500 timers videomateriale. På museet kan man blandt andet se en ødelagt brandbil, uniformer, sko, legetøj og tøj fundet i støvet. Det er en meget følelsesrig oplevelse at besøge museet, og det er ikke alt på museet, der er egnet for mindre børn.
De pårørende til ofrene har været taget med på råd i store dele af planlægningen af museet, og de høres stadig, når der skal indføres nye tiltag.
Da museet ikke kun er museum, men også fungerer som mindested, bedes besøgende opføre sig stille og respektfuldt på museet.
Der kan købes billetter online. Her vælger man på forhånd det tidspunkt, man vil besøge museet på.
National September 11 Memorial & Museum
180 Greenwich St
New York, New York 10007